Travel is our business - People are our passion!

Vi tilbyder

Danske løsninger

 

Med 20 års erfaring tilbyder Ozway grupperejser i Australien, som er arrangeret af danskere bosat i Australien og gennemført med danske rejseledere, der ligeledes er bosat i Australien.

 

Vores danske løsninger er en kombination af forståelse for danske rejsendes ønsker og behov samt et indgående lokalkendskab.

 

Fleksibilitet

 

Vi er altid villige til at efterkomme specifikke ønsker, fordi vores skræddersyede produkter strækker sig meget længere end til små tilpasninger af det samme, grundlæggende produkt.

 

Vores fleksibilitet betyder, at vi kan imødekomme alt fra særlige former for overnatning eller transport til ekstraordinære oplevelser som eksempelvis ballonflyvning.

 

24 timers hotline

 

Hos os er service inkluderet i prisen. Vi står til rådighed 24 timer i døgnet, hvis situationen kræver det, uanset om det gælder strejke i lufthavnen, sygdom blandt gæsterne eller andet, der kræver tilstedeværelse og assistance ud over det sædvanlige.

 

Valgfri rejseleder

 

Vi mener, at en lokalkendt rejseleder er det bedste udgangspunkt for en grupperejse i et land så stort som Australien.

Vores håndplukkede danske rejseledere kan fuldende din rejse med lokal viden og dybdegående beskrivelser af både store turistattraktioner og ukendte steder.

 

Vi stiller os dog ikke på bagbenene, hvis du foretrækker at benytte egen rejseleder.

Tværtimod vil vi inden turen gøre vores ypperste for at klæde rejselederen på via mail-korrespondance, en snak over telefonen eller et personligt møde i Melbourne.

 

Klar besked

 

Kommunikation er altafgørende for en god afvikling af et arrangement. Derfor sørger vi for en klar arbejdsdeling og et planlagt program ned til minuttet. Vi udstyrer rejselederen med grundige instrukser og en kopi af korrespondancen med busselskaber og hoteller.

 

Klar besked sparer rejselederen for bekymringer, så der er mere overskud til at tage sig af gæsterne, selvom mindre ændringer naturligvis kan tilpasses efter behov.

 

En samarbejdspartner

 

Vi ønsker at levere det arrangement, der passer bedst til dig og dine gæster, og det kræver godt samarbejde. Sammen kan vi lave et unikt produkt, som bliver en succes for alle parter.

 

Sikkerhed

 

Vi tilbyder et økonomisk sikkert samarbejde med et firma som har et pletfri renome og som holder hvad vi lover. Ozway er et godkendt rejseagentur, for mere info se under banneret 'Om Ozway*

Vores gæster siger:

 

"Vi har fået en meget bredere viden og indsigt i australske forhold, end vi havde regnet med"

                                                    Michael & Simon, København