Travel is our business - People are our passion!

Hos Ozway er vi eksperter i tekniske arrangementer for danske rejse bureauer,
med speciale i grupperejser Australien rundt.

 

Vores hjertesag


Den største glæde for os som udlandsdanskere er at få lov til at dele begejstringen for det nye hjemland med andre danskere.

Det er derfor vores hjertesag at tilbyde imponerende, enestående og mindeværdige oplevelser, som rækker ud over det, du forventer. Det kan vi gøre af flere grunde:

 

  • Lokalkendskab og erfaring med grupperejser i Australien har givet et netværk, som får drømme til at gå i opfyldelse.

  • Stor forståelse for og viden om danskers behov og interesser.

  • Sunde kerneværdier: God service, bæredygtighed og høj leverance kvalitet.

 

Selvstændighed og samarbejde


Vi er et uafhængigt og selvstændigt firma. Dette giver os frihed til at udvikle nære og individuelle samarbejdsaftaler samt opretholde og levere en høj professionel standard.

Netværket består af udvalgte leverandører i Australien, samt partnere i Danmark, som deler vores visioner for kvalitet og spændende kulturoplevelser.

 
Historien


Ozway er grundlagt af adm. direktør Jytte Ranjel, der flyttede til Australien med mand og barn i 1989. Siden da har Jyttes hjerte banket for både det gamle land i nord samt det nye land ”downunder”.

 

I 2003 begyndte hun at dele begejstringen og erfaringerne med andre danskere som rejseleder.
Det første frø til Ozway blev sået i 2008, da et større, dansk rejsebureau opfordrede Jytte Ranjel til at etablere sig som teknisk arrangør. Siden da er aktivitetsniveauet steget, og personalet omfatter nu også en administrativ medarbejder.

 
Personerne bag


Jytte Ranjel er en officielt anerkendt ”Guide of Australia,” hvilket er den højeste akkreditering, man kan få som australsk rejseleder. Derudover er hun medlem af den professionelle, australske Tour Guide Association og af Interpretation Australia – en sammenslutning af firmaer og personer, som formidler den australske natur- og kulturarv.

Hendes erfaring i rejsebranchen går helt tilbage til 1982, hvor hun færdiggjorde en uddannelse indenfor DSB som sikkerhedsassistent. Med australsk grund under fødderne supplerede hun med en uddannelse som professionel rejseleder.

 

I dag består Ozway desuden af den administrative medarbejder, Sarah Phan.

 

Om Ozway

Vores gæster siger:

 

      “Du har været meget opfindsom, vi har fået mere, end turen lovede


Leif & Lene, Kalundborg

                                               

Vores størrelse er vores styrke

Som professionel partner er vi store nok til at skaffe præcis, hvad du ønsker, og små nok til at levere alle typer grupperejser, som koncentrerer sig om dine behov og interesser.